Når en af dine nærmeste dør

Vi hjælper dig med at få overblikket, når en af dine nærmeste dør.

Vi ved, at et dødsfald medfører mange uafklarede spørgsmål, og at der en masse praktisk, der skal tages stilling til i forbindelse med blandt andet økonomi og arv.

Her på siden giver vi dig overblikket over, hvad der sker fra sparekassen bliver informeret om en kundes dødsfald til afdødes bo er færdigbehandlet.

Har du spørgsmål?
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte din pårørendes rådgiver i sparekassen, hvis du har yderligere spørgsmål eller brug for rådgivning.

Find filial

  • Hvad sker der med afdødes konti m.m.?

    Når sparekassen får den beklagelige besked, at en af vores kunder er afgået ved døden, bliver kundens/boets konti, depot, kort m.m. spærret.

    Deler kunden fælleskonti, fællesdepot m.m. med en eventuel samlever eller ægtefælle bliver disse også spærret. Det gør vi for at sikre midlerne, indtil de kan blive udbetalt til de retmæssige arvinger. Vi kontakter naturligvis ægtefælle eller samlever, så vi sammen kan aftale, hvad der fremover skal ske med betalinger og eventuelle fælleskonti.

  • Hvad med de faste betalinger?

    Har den afdøde en samlever eller ægtefælle, vil vi - så vidt muligt - overføre faste betalinger til eksempelvis husleje og el til den efterladte. Vi kontakter naturligvis ægtefælle eller samlever, så vi sammen kan aftale, hvad der fremover skal ske med betalinger og eventuelle fælleskonti.

    Hvis afdøde var alene, bliver de faste betalinger afmeldt.

    Vi gør opmærksom på, at arvinger ikke skal betale eventuelle regninger for afdøde, før der er udstedt en skifteretsattest. Indtil attesten er udstedt, er det nemlig kun skifteretten, der kan disponere over boets midler.

  • Sådan betaler du for begravelse/bisættelse

    Selvom attesten fra skifteretten ikke er på plads, kan vi - hvis der er dækning på afdødes konti - betale for såkaldte ”rimelige” begravelsesudgifter.

    Som arving skal du sende regningen med din underskrift via mail til doedsbo@spks.dk eller via brev til Sparekassen Sjælland-Fyn, Isefjords Alle 5, 4300 Holbæk, Att.: Dødsbobehandling. Oplys også afdødes CPR-nummer og dine kontaktoplysninger.

    Hvis vi mod forventning ikke kan betale regningen, kontakter vi dig selvfølgelig.

  • Møde i skifteretten

    Hvis det er dig, der har arrangeret afdødes begravelse eller bisættelse, er det sandsynligvis også dig, der bliver kontaktet af skifteretten. Det sker typisk 3-4 uger efter dødsfaldet. Du bliver indkaldt til enten et telefonisk eller fysisk møde.

  • Oplysninger til skifteretten

    Forud for mødet sender sparekassen en opgørelse over afdødes konti, depot m.m. til skifteretten.

    Var afdøde gift, skal vi også lave en oversigt over ægtefællens engagement med sparekassen på dødsdagen - det vil sige eventuelle konti, depoter m.m. Kontakt venligst sparekassen for at få lavet oversigten.

    Skifteretten sørger desuden for at få oplysninger om eventuel fast ejendom m.m. De bruger i første omgang oplysningerne til at kunne vejlede om de forskellige bobehandlingsformer som privat skifte eller uskiftet bo.

    Læs mere om bobehandlingsformerne på www.domstol.dk

  • Skifteretten har udstedt skifteretsattest - hvad skal du gøre?

    Efter mødet i skifteretten bliver der udstedt en skifteretsattest, der fortæller, hvem der er boets arvinger.

    Når skifteretsattesten er udstedt, får boets arvinger adgang til boets midler - herunder konti m.m. Hvis der er flere arvinger, er det en god idé at lave skiftefuldmagter, så der kun er en person, der administrerer boets midler - ellers skal alle arvinger underskrive, hver gang der skal foretages dispositioner i boet.

    Kontakt os 
    Når skifteretten har udstedt en skifteretsattest, beder vi dig og/eller andre pårørende om hurtigst muligt at kontakte afdødes rådgiver eller filial for at aftale overtagelse af boet, da skifteretten ikke oplyser sparekassen om, hvem der er arvinger til boet.

    Vi har brug for følgende:

    • En kopi af skifteretsattesten
    • Eventuelle skiftefuldmagter (kun aktuelt hvis der er flere arvinger)
    • En kopi af gyldig billedlegitimation fra alle arvinger (pas eller kørekort)
    • En kopi af alle arvingers sundhedskort.
  • Hvilke opgaver kan skifteretten pålægge arvingerne?

    Skifteretten pålægger arvingerne forskellige opgaver, der skal løses - eksempelvis at betale regninger for afdøde, sælge en ejendom eller betale eventuel gæld. I kan vælge at løse opgaverne selv eller i samarbejde med en advokat.

    Eksempler på opgaver kan være at:

    • betale diverse faste udgifter/regninger
    • betale begravelse/bisættelse
    • udarbejde oversigt over aktiver og passiver (også kaldet åbningsstatus)
    • indrykke en meddelelse i Statstidende, så eventuelle kreditorer kan anmelde deres krav senest 8 uger fra indrykningsdatoen. Skifteretten kan hjælpe med dette
    • udarbejde en oversigt over aktiver og passiver pr. den dato, hvor man vælger at afslutte boet (også kaldet en boopgørelse)
    • betale og indfri eventuel gæld (sparekassen har ret til at modregne indestående pr. dødsdagen samt i eventuelle pensionsordninger, der indgår i boet (selvpension og indekskonto)
    • sælge eventuelle ejendomme
    • sikre betaling af boskat/-afgift, inden arven fordeles til retmæssige arvinger
    • fordele arven. 
  • Tjekliste: Hvad skal du som pårørende eller arving typisk huske?

    I nedenstående tjekliste giver vi dig overblikket over nogle af de opgaver, du eksempelvis skal huske at tage dig af som pårørende eller arving.

    • Opsige abonnementer
    • Opsige medlemskaber
    • Opsige forsikringer
    • Afmelde registrering på bil eller båd
    • Rette forskudsregistrering hos Skat
    • Stoppe pensionsudbetalinger
    • Opgøre konti
    • Stoppe eller ændre betalinger og faste overførsler TIL afdødes konti
    • Fordele arven
    • Sælge aktiver som båd, bil, ejendom m.m.
    • Betale arveafgift til Skat
    • Slette MobilePay

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp til ovenstående opgaver, er du velkommen til at kontakte din pårørendes rådgiver i sparekassen.

  • Hvad sker der, hvis afdøde ejer fast ejendom?

    Er der fast ejendom, der skal sælges, vil det være en god idé at tage kontakt til en rådgiver i sparekassen eller en advokat, der kan hjælpe med rådgivning i forbindelse med salget.

  • Hvad sker der med afdødes pensionsordning og/eller livsforsikringer?

    Hvis afdøde havde en pensionsordning og/eller livsforsikringer i sparekassen, kontakter vi boets kontaktperson med henblik på udbetaling, når vi har modtaget skifteretsattesten.

  • Hvad skal vi bruge for at kunne opgøre boets aftaler/konti?

    Når skifteretten har udstedt en skifteretsattest, beder vi dig og/eller andre pårørende om hurtigst muligt at kontakte afdødes rådgiver eller filial for at aftale overtagelse af boet.

    Vi har brug for følgende:

    • En kopi af skifteretsattesten
    • Eventuelle skiftefuldmagter (kun aktuelt hvis der er flere arvinger)
    • En kopi af gyldig billedlegitimation fra alle arvinger (pas eller kørekort)
    • En kopi af alle arvingers sundhedskort.
  • Hvad er fordelene ved at lade en bobestyrer behandle dødsboet?

    Man har mulighed for selv at vælge, at dødsboet skal behandles af en bobstyrer, ligesom der i særlige tilfælde skal være en bobestyrer (eksempelvis hvis afdødes gæld er større end formuen).

    Det er skifteretten, der udpeger en autoriseret bobestyrer, men afdøde og pårørende har mulighed for at komme med et ønske om en specifik person.

    Der er flere fordele ved at lade dødsboet behandle af en bobestyrer:

    • Bobestyreren er dødsboets advokat og vil loyalt varetage alle arvingers interesser.
    • Den autoriserede bobestyrer er specialist i at behandle dødsboer.
    • Hvis arvingerne er uenige om en sag, sørger bobestyreren for, at konflikten bliver løst - enten ved at afholde en afstemning eller ved selv at træffe en beslutning.
    • Hvis der er kreditorer, arvingerne ikke kan blive enige med, kan bobestyreren fremtvinge en afgørelse.
    • Bobestyreren kan underskrive på dødsboets vegne, hvilket er en stor fordel, hvis der er mange arvinger.

    Læs mere om bobestyrer

  • Hvordan får arvinger adgang til boets midler?

    Efter mødet i skifteretten bliver der udstedt en skifteretsattest, der fortæller, hvem der er boets arvinger.

    Når skifteretsattesten er udstedt, får boets arvinger adgang til boets midler - herunder konti m.m. Hvis der er flere arvinger, er det en god idé at lave skiftefuldmagter, så der kun er en person, der administrerer boets midler - ellers skal alle arvinger underskrive, hver gang der skal foretages dispositioner i boet.

    Kontakt os 
    Når skifteretten har udstedt en skifteretsattest, beder vi dig og/eller andre pårørende om hurtigst muligt at kontakte afdødes rådgiver eller filial for at aftale overtagelse af boet.

    Vi har brug for følgende:

    • En kopi af skifteretsattesten
    • Eventuelle skiftefuldmagter (kun aktuelt hvis der er flere arvinger)
    • En kopi af gyldig billedlegitimation fra alle arvinger (pas eller kørekort)
    • En kopi af alle arvingers sundhedskort.

    Adgang via Netbank
    Hvis der kun er en person, der administrerer boet, er det ofte muligt at få adgang til boets midler via Netbank. Her kan du betale regninger, overføre penge og sælge værdipapirer. Hvis du ikke har Netbank i sparekasssen, kan du kontakte os for at høre mere om dine muligheder.

    Adgang via e-Boks
    Du kan få adgang til afdødes e-Boks, når skifteretsattest og eventuelle skiftefuldmagter er udstedt.

    Læs mere om adgang til dokumenter i e-Boks på e-Boks' hjemmeside

  • Afslutning af boet og fordeling af arven

    Når midlerne i boet skal fordeles, er det vigtigt, at vi får oplyst fordelingsnøgle (en beskrivelse af hvordan arven skal fordeles mellem arvingerne) samt registrerings- og kontonummer for alle arvinger.

    Er der værdipapirer i boet, som arvingerne gerne vil beholde, skal vi have oplyst CD-ident (det kan pengeinstituttet hjælpe med at finde) og depotnummer på de pågældende arvinger.

    Når boet er færdigbehandlet, får boets kontaktperson besked fra os.

  • Er du arving og bosat i udlandet?

    Hvis du er arving og bosat i udlandet, skal du fremvise eller udlevere legitimation ligesom arvinger/pårørende bosat i Danmark.

    Vi skal bruge en kopi af et gyldigt pas og adressedokumentation. Kopiens og dokumentationens gyldighed skal være bekræftet af den myndighed, der har udstedt passet, eller af en advokat.

    Har du ikke har et CPR-nummer, skal du fremvise dokumentation udstedt af de nationale myndigheder, hvoraf der fremgår et personregistreringsnummer.

    Hvis landet ikke anvender personregistreringsnymmer, skal du fremvise dokumentation om fødested og fødested samt en kopi af dit pas.