Din nye stilling: Timelønnede / studentermedhjælpere
Velkommen som til dit nye job hos os! Vi er glade for at have dig med på holdet og ser frem til et godt samarbejde. For at sikre, at du får en tryg og struktureret start, har vi opdelt din introduktion i tre faser.
Vi har skabt denne side eksklusivt til nye medarbejdere, så du nemt kan finde alt, hvad der er nyttigt at vide inden din første arbejdsdag. Her finder du alle nødvendige informationer om organisationen, arbejdsstrukturen, vores kultur og værdier samt om sparekassens ungenetværk. Vi anbefaler, at du tager dig tid til at gennemgå siden, så du er godt klædt på inden din start.
På forsiden finder du en vejledning til at uploade dit billede til adgangskortet samt din straffeattest, så alt er klar inden din første arbejdsdag.
Din første arbejdsdag aftales med din leder og starter typisk kl. 09.00 med morgenmad sammen med dit nye team. Det giver dig en uformel introduktion til kollegaerne og en god start på dagen. Din leder har udarbejdet en introduktionsplan, der vil guide dig igennem dine opgaver og sikre, at du får en grundig introduktion til arbejdspladsen og de systemer, du skal bruge.
Som ny medarbejder inviteres du til en introdag, der afholdes i vores uddannelseslokale, Kompasset. På dagen får du en dybere introduktion til vores kultur og værdier, og du får mulighed for at møde kollegaer fra andre afdelinger. Introdagen giver dig et bredere perspektiv på sparekassen og skaber et solidt fundament for dit fremtidige arbejde hos os. I sparekassen prioriterer vi, at din skolegang kommer først, så hvis du har undervisning på samme dag som introdagen, inviterer vi dig i stedet med på den næstkommende introdag.
Visma-appen
Som timelønnet medarbejder/studentermedhjælper skal du registrere din arbejdstid og løn i Visma-appen. Vi anbefaler, at du downloader 'My Visma'-appen inden opstart, så du nemt kan registrere dine timer og sikre korrekt lønudbetaling.
Din leder vil være behjælpelig med at introducere dig til vejledningen til appen, som findes på vores intranet, så du hurtigt bliver fortrolig med den.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Sparekassen Sjælland-Fyn.