Få pengene hurtigt og sikkert frem
Har du eller din virksomhed brug for at sende eller modtage betalinger til eller fra udlandet, hjælper vi gerne med at bringe betalingen sikkert frem. Vi har et net af korrespondentbanker, der dækker det meste af verden.
Skal det gå stærkt, så vælg en ekspresbetaling, hvor pengene overføres fra dag til dag. Til sammenligning tager en økonomioverførsel tre-fire dage og en standardoverførsel to-tre dage. Alle betalinger sker elektronisk.
Læs mere om tidsfristerpå udenlandske overførsler.
Udenlandsk inkasso, remburs og udlandslån
Vi kan også tilbyde udenlandsk inkasso, remburs og udlandslån - altså lån i for eksempel USD eller EUR.
Egen udlandsafdeling
Vores udlandsafdeling tilbyder professionel rådgivning ved handel med valuta og afledte produkter. Derudover får du overvågning og opfølgning af eksisterende og potentielle positioner.
Kontakt din erhvervsrådgiver for hjælp og vejledning.
Rembursbegæring: Garanti for handel med udlandet
Når du handler med udlandet, vil det altid være forbundet med en vis risiko for både køber og sælger. Med en rembursbegæring er du bedre stillet.
Som køber kan du bede sparekassen om at udstede en rembursbegæring. Rembursbegæringen fungerer som en garanti over for sælger om, at du betaler, hvis sælger opfylder betingelserne i begæringen.
Du kan selv udfylde rembursbegæringen og efterfølgende sende den til din rådgiver.
Udenlandsk garanti
Sparekassen hjælper dig også gerne med at udstede en udenlandsk garanti, som for eksempel en betalingsgaranti, forskudsgaranti eller arbejds- og leveringsgaranti.
Tag fat i din lokale erhvervsrådgiver.