Elektronisk underskrift, når du tegner selskabet alene

Med elektronisk underskrift kan du nemt, hurtigt og sikkert underskrive dokumenter fra banken.

Hvis du alene kan tegne et iværksætterselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform, kan du underskrive med dit private NemID. Du skal logge på e-Boks erhverv, men med dit private NemID og underskrive med dit private NemID. Husk at vælge ’Færdiggør underskrivning’, når du har underskrevet, så dokumentet sendes tilbage til afsenderen.

Som enkeltmandsvirksomhed kan du aftale med din rådgiver, om du vil have dokumentet til underskrift i din private e-Boks eller til e-Boks erhverv. Vælger du at få dokumentet i din private e-Boks, skal du logge på den. Vælger du e-Boks erhverv, skal du logge på e-Boks erhverv.

I videoen herover kan du se, hvordan du underskriver dokumenter med dit private NemID.

Elektronisk underskrift, når der er flere tegningsberettigede

Virksomheden kan oprette de tegningsberettigede som underskrivere i virksomhedens e-Boks.

Når virksomheden modtager et dokument til underskrift, kan dokumentet blive delegeret til de rette underskrivere, der kan underskrive med deres private NemID.

Se i videoen herunder, hvordan du kan:

  • Oprette underskrivere, som skal underskrive på vegne af virksomheden
  • Delegere et dokument til en eller flere underskrivere
  • Underskrive dokumenter
  • Færdiggøre underskrivere

Hør mere om elektronisk underskrift, når der er flere tegningsberettigede i din virksomhed.

Elektronisk underskrift med medarbejdersignatur

Med elektronisk underskrift kan I via e-Boks nemt og hurtigt underskrive dokumenter, når og hvor det passer jer.

Med elektronisk underskrift undgår I som virksomhed de tidskrævende underskriftmøder, når der skal underskrives dokumenter. Når dokumenterne er klar til underskrift, modtager de personer, som virksomheden har valgt skal informeres, en mail om, at dokumenterne er klar til underskrift i e-Boks.

Dokumenterne kan underskrives når som helst og hvor som helst. Samtidig slipper du for at opbevare kopier af aftaler og bilag i mapper – det hele bliver gemt i e-Boks. Hertil kan virksomheden også arkivere de underskrevne dokumenter elektronisk i virksomhedens eget system.

Bliv klogere på elektronisk underskrift i videoen herover.