LÆRLINGELÅN

Til glæde og gavn for virksomheder og lærlinge.

Sparekassen Sjælland ønsker at bidrage til at gøre Sjælland til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed, og vi arbejder på at sikre og hæve uddannelsesniveauet, hvor vores logo lyser op. 

Derfor har vi afsat en pulje på 125 mio. kr. - i form af 1000 særlige LÆRLINGELÅN á 125.000 kr. - som virksomheder kan låne til 0 %* i rente det første år, hvis de ansætter en lærling.

Invester i fremtiden
Det koster penge at oprette en lærlingeplads. Men det er en god investering for virksomheden, der sikrer sig kvalificeret arbejdskraft og lærlingen, der får en uddannelse at bygge sin fremtid på.

Ved at tilbyde virksomheder LÆRLINGELÅN ønsker sparekassen at hjælpe begge parter godt i gang. For vores alles fælles bedste. 

Kontakt os
Flere af vores erhvervskunder har allerede taget et LÆRLINGELÅN. Læs mere her på siden, og kontakt din lokale filial eller rådgiver, hvis du vil vide mere.

Troels Andersen, automekaniker og ejer af T.A. Auto

”Mange virksomheder tager ikke lærlinge på grund af de udgifter, der er forbundet med det i starten. Det er et problem både for de unge og for virksomhederne, der har brug for dygtige og veluddannede svende. Sparekassens LÆRLINGELÅN er noget af det, der skal til for at få gang i tingene”.

Hvad skal der til for at få et LÆRLINGELÅN?

Det er enkelt og nemt at få et LÆRLINGELÅN på 125.000 kr. til 0 %* i rente det første år. Alt virksomheden skal gøre er at ansætte en lærling på en lærekontrakt af minimum et års varighed og sende den til sparekassen.

*LÆRLINGELÅN har en fast rente på 0 % det første år. Derefter er der en fast rente på 3,5 % over lånets resterende løbetid på maksimalt to år. En lærling er en elev fra en erhvervsuddannelse med en godkendt uddannelsesaftale. Tilbuddet om LÆRLINGELÅN forudsætter, at virksomheden er helkunde i sparekassen og kræver almindelig kreditgodkendelse. Der ydes maksimalt tre LÆRLINGELÅN pr. virksomhed.

Morten Pauli Pedersen, tømrermester

”Sparekassens LÆRLINGELÅN var det, der skulle til, for at jeg fik ansat en lærling, fordi det giver den nødvendige økonomiske luft, min virksomhed har brug for.”