Logo
Sådan arbejder vi med ansvarlige investeringer

Sådan arbejder vi med ansvarlige investeringer

Ansvarlighed, herunder bæredygtighed, vægtes stadig højere af både vores kunder og det samfund, vi er en del af. Det gælder ikke mindst på investeringsområdet, hvor vi ikke kun ønsker at skabe værdi for vores kunder ved at få deres investeringer til at vokse men også ved, at investeringen vokser på den rigtige måde – på en ansvarlig måde.

FN's verdensmål
FN'S 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (kilde: www.verdensmaal.org).

Der er ingen tvivl om, at det stigende internationale fokus på menneskerettigheder, miljømæssige- og sociale forhold har påvirket de investeringsmæssige beslutninger over hele verden i de senere år. Og det er en udvikling, vi gerne vil støtte op om, da vi ved, at vi som pengeinstitut spiller en vigtig rolle som accelerator for omstillingen mod en mere grøn og bæredygtig udvikling. Det ses bl.a. på investeringsområdet, hvor vi ønsker at udvise ansvarlighed både i forhold til de produkter, vi rådgiver vores kunder til at investere i, og de produkter, der investeres i som led i vores formueforvaltning.

Af samme grund styrker vi løbende vores arbejde med at integrere miljømæssige og sociale forhold samt god selskabsledelse i vores investeringsprocesser. Det kalder vi ESG-integration.

Betegnelsen ESG dækker: E for Environmental (miljø), S for Social (sociale forhold) og G for Governance (god selskabsledelse). Det betyder bl.a., at vi – når vi yder investeringsrådgivning til vores kunder eller tager investeringsbeslutninger på vores kunders vegne - tager hensyn til de finansielle produkters vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og stiller krav til, at vores samarbejdspartnere på investeringsområdet har politikker, holdninger og processer, som gør, at vi selv og vores kunder kan føle sig trygge ved at investere.

”Vi har indarbejdet spørgsmål om bl.a. screening og aktiv dialog med selskaber, når vi vælger kapitalforvaltere,” fortæller Formue- og Kapitalmarkedsdirektør, Steen Grøndahl, der ser det som en helt naturlig del af sparekassens arbejde som porteføljeforvaltere af afdelingerne i Værdipapirfonden Sjælland-Fyn.

Læs mere om investering i Værdipapirfonden Sjælland-Fyn via en investeringsaftale i sparekassen

Fokus på ESG, ansvarlighed og bæredygtighed er kun lige begyndt, og i sparekassen følger vi udviklingen tæt og bakker ikke mindst op om udviklingen. Vores tiltag på området er bl.a. beskrevet i vores CSR-rapport og i vores politik for integration af bæredygtighedsrisici. Politikken beskriver, hvordan vi i sparekassen arbejder med at sikre vores kunder investeringsmuligheder, der ikke kun kan skabe et afkast, men som også tager hensyn til bl.a. miljømæssige og sociale forhold.

Du kan læse mere her:

Politik for integration af bæredygtighedsrisici i Sparekassen Sjælland-Fyn
Politik for ekskludering af investeringsplaceringer
Disclosureforordningen

CSR-rapport 2023
Handlingsplan for reduktion af finansierede emissioner fra investeringsaktiviteter
Lønpolitik

Erklæring om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer

Erklæring om investeringsrådgivningens vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer

Derudover kan du læse mere om, hvordan vores tre største samarbejdspartnere på investeringsområdet arbejder med ansvarlige investeringer via følgende links:

Bankinvest
Sparinvest
Sydinvest